Naturformidling

På naturlinjen vil du lære både om hvordan man bruger naturen i rollespil og formidler den videre til andre. Hvis du gerne vil vide mere om hvilke planter i skoven du kan spise, hvordan man får evig ild fra en svamp og hvordan man formidler det videre på en god og sjov måde er dette kurset for dig! Vi vil sammen kigge på hvordan man kan bruge naturformidling og læring i rollespil, samtidig med at vi prøver tingene af i praktisk. Med dette kursus vil du komme hjem med en masse ny viden om naturen, samt en ordentlig håndfuld inspiration og gode ideer til nye quest, plots og fortællinger til dit rollespil. Der vil være undervisning både inden- og udenfor, så husk at medbringe tøj derefter.

SCROLL NED FOR AT SE UNDERVISEREN

 
Cæcillie_level_up.jpg

Cæcilie Olsson

Underviser i Naturformidling

Cæcilie er uddannet biolog og naturformidler. Hun har arbejdet med friluftsliv og naturvejledning de sidste 12 år og er ansat i landsforeningen Bifrost, hvor hun er projektleder på ”Helt Ud I Skoven” – det første projekt fra landsforeningen med fokus på at få børn og unge ud og opleve naturen. Cæcilie har selv spillet rollespil i mange år og brænder for at få flere vilde naturoplevelser ind i rollespil.

 
  • Facebook

©2019 by Level-Up Weekend. Proudly created with Wix.com